Aftalevisning

Med “Aftalevisning” giver vi den praktiserende læge et samlet overblik over patientens forskellige behandlingsaftaler på tværs af sundhedsprofessionelle i sundhedssektoren.

Undervejs gennem livet kan det være svært for os at undgå, vi i ny og næ får behov for behandling i vores sundhedssektor som patient.

For mange er det blot engang i mellem, men for nogle kan der blive tale om flere sideløbende behandlingsaftaler med forskellige sundhedsprofessionelle på tværs af sundhedssektoren.

Derfor er det en stor fordel for den almen praktiserende læge at have et samlet overblik på alle disse aftaler i mødet med patienten.

Som en del af den nationale infrastruktur og udveksling af sundhedsdata, har vi hos PLSP derfor udviklet web-appen, Aftalevisning.

Kronologisk rækkefølge med listevisning

Med Aftalevisning giver vi, via sundhedsdatastyrelsens nationale it-infrastruktur, den praktiserende læge et samlet overblik over patientens forskellige aftaler med sundhedsprofessionelle på tværs af region og kommune.

Vi præsenterer aftalevisningen i kronologisk rækkefølge som samlet listevisning tre år frem i tiden.

Det vil sige, at Aftalevisning inkluderer fremtidige behandlingsaftaler på tværs af region og kommune fra almen praksis og speciallægepraksis til f.eks. indlæggelse og ambulant behandling/kontrol på sygehuse. Men også aftaler i f.eks. distriktspsykiatri, lokalpsykiatri og kommunal hjemmepleje er inkluderet

Let og hurtigt overblik

Når lægen klikker på en given aftale i listevisningen, åbner et pop-up vindue med de forskellige detaljer om den pågældende aftale med farve-ikon, der indikerer, om aftaletypen er egen læge, speciallægepraksis, regionale og kommunale eller andre aktører.

Der fremgår naturligvis også en årsag til aftalen og tidspunkt samt navn, adresse og kontaktoplysninger, hvormed den praktiserende læge let og hurtigt kan danne sig et overblik over patientens samlede behandlingsforløb og koordinere dette med nye fremadrettede indsatser.

Hvis borgeren har behov for samme overblik, kan dette f.eks. ske via appen Min Læge.

Aftalevisning blev MedCom-certificeret i efteråret 2022

Løsningsejer: PLO

Kontaktperson: Melanie Jensen, mj@plsp.dk

Andre samarbejdspartnere: MedCom, Sundhedsdatastyrelsen, PL-Forum

Opstart: 2022

Drift: fra 2023

PLSP: Vedligehold og drift

Næste
Næste

AIM