Deling af Diagnosekort

Deling af Diagnosekort er en national løsning, der giver borgere og sundhedsprofessionelle adgang til et fælles og opdateret overblik over patientens relevante diagnoser. Diagnosekortet vises i andre sundhedsplatforme, men der er ikke andre end den praktiserende læge, der kan ændre i det.

Deling af Diagnosekort giver lægen et hurtigt og kvalificeret overblik over behandlingsforløb og er med til at understøtte det tværsektorielle samarbejde om patienterne. Når den praktiserende læge udvælger relevante diagnoser til patientens diagnosekort, skabes der bedre sammenhæng for patienter med kroniske sygdomme og længerevarende forløb.

Formålet med Deling af Diagnosekort er at sikre et opdateret og vedligeholdt diagnosekort, og dermed mindske risikoen for fejl ved at sundhedsvæsenet har adgang til den samme, fælles oversigt

Et fælles overblik over patientens diagnoser

Diagnosekortet oprettes og vedligeholdes af patientens egen praktiserende læge direkte i journalsystemet. Diagnoseoplysningerne vises herefter automatisk på sundhed.dk og i Sundhedsjournalen, hvor de er tilgængelige for borgeren og for sundhedsprofessionelle med en behandlingsrelation.

Delingen af diagnoser følger nogle faste kriterier. Der vises f.eks. kun ét diagnosekort ad gangen og diagnoser markeret som slettet og privatbeskyttede, indgår ikke i delingen.

Udviklet i samarbejde og baseret på nationale standarder

Borgere kan se deres diagnosekort på sundhed.dk og i Min Læge-appen. Sundhedsprofessionelle kan tilgå diagnosekortet via Sundhedsjournalen, når der er en behandlingsrelation.

PLSP har udviklet den tekniske infrastruktur på baggrund af nationale standarder og op imod fælles infrastrukturer. Løsningen bygger på en standardiseret FHIR-baseret delingsmodel, som understøtter sikker og stabil udveksling af sundhedsdata på tværs af systemer.

Deling af Diagnosekort er udviklet i samarbejde med lægepraksissystemerne, PLO og MedCom. PLSP’s rolle består i at udvikle, drive og vedligeholde den tekniske løsning samt sikre deling af diagnosekort til den nationale infrastruktur, så de er tilgængelige på de nationale sundhedsplatforme.

Find mere information

Er du praktiserende læge, kan du få mere viden her.

Løsningsejer: PLO, MedCom, DSAM

Kontaktperson: Melanie Jensen, mj@plsp.dk

Andre samarbejdspartnere: ?

PLSP: Udvikling af modul til datahåndtering samt drift og hosting