Telegeriatrisk Booking til Region Syddanmark
Med Telegeriatrisk Booking får praktiserende læger i Region Syddanmark nem adgang til specialiseret geriatrisk rådgivning via videokonsultationer. Løsningen understøtter bedre koordinering omkring ældre patienter og styrker sammenhængen i patientforløbene i samarbejdet mellem almen praksis og regionen.
I takt med en stigende andel af ældre borgere i sundhedsvæsenet vokser behovet for målrettet geriatrisk støtte til almen praksis. Region Syddanmark igangsatte derfor et initiativ på Odense Universitetshospital, hvor det geriatrisk faglige miljø stilles til rådighed for almen praksis via telemedicin.
Målet er at skabe en mere fleksibel og direkte adgang til faglig rådgivning, der kan forbedre behandlingen og livskvaliteten for ældre patienter. Det betyder, at regionens praktiserende læger kan trække på specialiseret sparring for at sikre den bedst mulige behandling for deres ældre borgere.
Giver den praktiserende læge overblik
PLSP har udviklet en digital bookingløsning til Telegeriatrisk Ambulatorium for Region Syddanmark, der integrerer nemt med almen praksis’ arbejdsgange. Med løsningen kan ambulatoriet udstille ledige tider, som de praktiserende læger kan booke til en telegeriatrisk videosamtale.
Lægen sender fra systemet en bookingforespørgsel til ambulatoriet for at få en tid til en telemedicinsk videokonsultation. Forinden samtalen skal patienten, som samtalen drejer sig om, give samtykke til at den geriatriske speciallæge får adgang til patientens sundhedsjournal og FMK-online. Dette sikrer, at speciallægen kan danne sig et helhedsorienteret billede af patientens medicinering og sygdomshistorik forud for samtalen med den almen praktiserende læge.
Under selve videosamtalen gennemgår den praktiserende læge og speciallægen patientens tilstand og drøfter eventuelle behandlingsjusteringer. Løsningen understøtter dermed en mere datadrevet og fagligt funderet tilgang til patientbehandling, på tværs af sektorer.
Tilpasningsdygtig løsning til koordinering
Sammen med den praktiserende læge, gennemgås de forskellige informationer og der rådgives om hvordan der kan foretages ændringer i patientens behandling og forbedre livskvaliteten for den ældre patient.
Telegeriatrisk Booking er et eksempel på, at tilpasningsdygtige løsninger til koordinering af vigtige processer i vores sundhedssektor giver en række fordele, når vi fokuserer på den konkrete kontekst i daglig brug. I netop denne løsning forenkler vi adgangen til specialiseret viden på en fleksibel og struktureret måde.
Løsningsejer: Geriatrisk Ambulatorium OUH, Region Syddanmark
Kontaktperson: Sigbritt Dam, sd@plsp.dk
Opstart: 2025
Drift: Fra april 2025
PLSP: Udvikling, vedligehold, drift og support