Fælles Stamkort
Ét fælles grundlag for borgerens stamoplysninger
Fælles Stamkort gør det muligt at dele og opdatere borgerens stamoplysninger på tværs af sundhedsvæsenets aktører. Det sikrer, at alle arbejder med de samme data, reducerer fejl og sparer tid. Både for borgere og sundhedspersonale.
Fra gentagelser til datadeling
Tidligere har borgere ofte skullet oplyse de samme informationer, som kontaktoplysninger, pårørende eller foretrukne sprog, gentagne gange ved kontakt med forskellige sundhedsaktører. Det har skabt frustration, risiko for forældede data og manglende overblik.
Fælles Stamkort er udviklet for at samle og dele stamkortsoplysninger på tværs af sektorer. Borgernes oplysninger registreres ét sted og opdateres derefter i alle relevante systemer. Målet er at skabe høj datakvalitet, færre manuelle processer og større tryghed for borgeren.
PLSP sender automatisk ændringer til klinikken
Med Fælles stamkort er det blevet lettere og mere sikkert for lægeklinikker at holde borgernes stamkort oplysninger opdateret. Både når klinikken opdaterer oplysninger på vegne af borgeren i deres lægepraksissystem eller når en borger selv opdaterer oplysninger på Sundhed.dk, f.eks. et nyt telefonnummer, en midlertidig adresse eller en ny kontaktperson, sørger PLSP for, at ændringen automatisk sendes til relevante klinikker via Opgaverekvisition.
Klinikken får besked og adgang til de opdaterede stamkort oplysninger – uden manuelt tastearbejde arbejde.
Det betyder, at klinikkerne altid har de nyeste oplysninger om borgeren til rådighed, herunder:
såsom oplysninger om pårørende, telefonnumre, foretrukne kommunikationssprog, tandlæge, og eventuelle registreringer som fravalg af genoplivning, behandlingstestamente, livstestamente og organdonation.
Fælles Stamkort bidrager til at aktører på tværs arbejder med et fælles og ajourført datagrundlag, til gavn for både effektivitet og patientsikkerhed.
Løsningsejer: PLO
Kontaktperson: Maja Enevoldsen, mae@plsp.dk
Andre samarbejdspartnere: PLO, MedCom, PL-Forum
Opstarts: April 2024
Drift: December 2024
PLSP: Udvikling, drift, vedligehold og support